News ny

ICA 2013: Nyheder og inspirationer I

 

Med konferencens næsten tre tusinde deltagere og fem-sekshundrede indlæg kan det ikke blive andet en stikprøve. Og så bliver den endda skæv, for den afspejler selvfølgelig særligt de emner, der er relevante for taleundervisning, facilitering og kommunikationsrådgivning.

2000 kommunikationsforskere på ét sted: London lige nu

Det bliver kaotisk, årets konference i International Communication Association bliver den største nogensinde. Totusinde deltagere fra hele verden vil være i en evig konferencevandring fra den ene workshop til den næste for at opsnappe nyt fra forskningen i de mange deldiscipliner, kommunikationsfaget nu består af.

Selv vil jeg opsøge ny viden om ledelseskommunikation, forandringskommunikation, retsretorik, påvirkningen fra mediers omtale af minoriteter, udnyttelse af de såkaldte Big data i webshops og sociale medier, løgn og afsløring af løgn, vidensdeling på arbejdspladsen, etik og kommunikation og, ikke mindst vigtigt, om alt det, man ikke anede var værd at interessere sig for. Overraskelsen. På bloggen her vil jeg dagligt skrive om fundne svar. Se hele programmet og send mig en mail, hvis der er noget, du synes, jeg bør interessere mig særligt for. 

Det er i øvrigt syv år siden konference sidst fandt sted i Europa, i det Dresden, der for øjeblikket lider under kraftige oversvømmelser.

Pauserende konferecedeltagere ved ICA-konferencen i Dresden 2006. (Foto: Knud Lindholm Lau(c))

 

Stemmeworkshop med opvarmningsprogram

Sjov og behagelig introducerende træning i 2-3 timer for advokatkontoret, ledergruppen, sælgerne, kommunens ledergruppe, lærerværelset, pastoratet - altså for alle, der bruger stemmen intensivt. Afholdes hos jer eller eksternt, trykt opvarmningsprogram udleveres.

En god og fri stemme kommunikerer klart, giver et godt indtryk af taleren og gør det til en fornøjelse at præsentere for bestyrelsen, aflægge beretning til aktieselskabets generalforsamling, procedere i retten, undervise i klassen eller prædike i kirken. For nu at nævne nogle af de mange situationer, hvor der virkelig kræves noget af taleren, og hvor man nødigt skulle køre træt, blive skarp i stemmen eller stiv i udtrykket.

Ring til Louise Thrane på 6160 1202, eller send en mail.

Procedurens prosodi - workshop på advokatkontoret

Find det frie foredrag - og vind rettens øre.

Hvis det skal siges kort: Ring eller mail, hvis I vil afse tre timer til en koncentreret og praksisnær holdundervisning, så forelæggelse og procedure kommer til at lyde mindre af oplæsning og mere af frit foredrag. Deltagerbevis efter bekendtgørelsen. Undervisningen foregår fint i jeres egne lokaler og på et tidspunkt, der passer kontoret godt.

Den Forløjede Organisation

Sagt på dansk: Professor ved Center for Virksomhedskommunikation ved Århus Universitet anbefaler flere buzzwords for at afstive lederes autoritet i en overgangsperiode, overtale kollegerne mere effektivt og beskytte sig mod angreb ved upopulære beslutninger

Sagt med buzzwords: Professor  ved AU-affilieret corporate communication center rekommenderer augmenteret applikation af buzzwords konsidererende interim stilladsering af managerethos, persuasiv effektivitet og dislokalisering af ansvar

 
Man vil fra de konstruerede manchetter ovenfor fornemme, at jeg nok er kritisk overfor en kommentar i Jyllands Posten af kommunikationsprofessor Finn Frandsen, og som talelærer og kommunikationsrådgiver må jeg tage de lette sarkasmer først: Var det nu Jyllands Posten fra den 3. april 2013, jeg læste? Kunne artiklen have ligget over et par dage? Jeg tjekkede også lige det udenlandske forlæg til kommentaren, men fandt ingen Penkowaskandale bag navnet Robert Cluley, der tværtimod er en produktiv forsker fra Nottingham University Business School, og forfatter til artiklen ”What Makes a Management Buzzword Buzz?”

Creative Problem Solving og trængselsproblemet i København

Den strukturerede problemløsningsmetode CPS Creative Problem Solving, der snart fylder 60 år, giver nye og overraskende løsninger på fastlåste problemer af alle slags. Processen gennemgås med det københavnske trængselsproblem som illustrerende eksempel.

Ideen er vel næsten for god: At tilstoppede motorveje, overfyldte S-tog og proppede cykeltstier kan være fortid - uden omkostninger. Man behøver ikke bruge millioner og milliarder for at komme trængslen til livs, som det ellers forudsættes i den netop udkomne rapport fra Trængselskommisionens rapport.

Uanset om ideen måtte holde eller ej - jeg indrømmer straks, at den ikke er blevet simuleret igennem af køspecialister - vil jeg med eksemlet illustrere, hvordan man med struktureret problemløsning kan finde overraskende og dog mulige løsninger på vanskelige problemer. Hvad enten de handler om produktudvikling, processer, samarbejde, kvalitetsudvikling, salg, medlemstal, marketing, spild, negative samfundsændringer - eller andet, der nu måtte være på dit og jeres bord.

Læser du helt til ende får du derfor ikke bare trængselsideen, men også en beskrivelse af metoden Creative Problem Solving med i købet. En metode udviklet af Sid Parnes og Alex Osborne (partner i BBDO med O for Osborne) helt tilbage i 50'erne, og som siden er blevet videreudviklet ved Buffalo Stage College, Creative Education Foundation og den årlige konference Creative Problem Solving Institute. Osborne var træt af, at medarbejderne i bureauet ofte skød hinandens ideer ned med et "det har vi prøvet" eller andre idédræbere. Parnes havde ideen til processer, der kunne elminere den blokering, og de indgik i et tæt og og højt respekteret samarbejde, der skulle revolutionere idéudvikling og problemløsning.  

Professor Sid Parnes i sit hjem, som han åbnede for de udenlandske deltagere ved vinterudgaven af CPSI-konference, San Diego, 2002. (Foto: Knud Lindholm Lau (c))

Ideen

I Københavnsområdet går biltrafikken i stå i myldretiden og samtidigt overfyldes tog, busser og cykelstier. Trængselskommsionen opstiller et katalog med mange løsninger, som fx udvidelser, betaling og infomationssystemer. Forslagene er fine, arbejdet imponerende, men vi har set forslagene før, mange er tillige kostbare og tager tid at gennemføre.

Her vover jeg så pelsen med ny og ganske anderledes løsning, der bygger på, at alle virksomheder og arbejdspladser har et unikt såkaldt CVR-nummer:

Poul Dissing 75: Den grimmeste mand i byen er nu nationalskjald - en lektie for ledere og kulturaktører

Det må have været i 1967 at den lokale VU-formand opsøgte min storebror for at få et godt råd. Formanden var egentlig alt for gammel til at være formand for Venstres Ungdom, særligt da på et tidspunkt, hvor hele tidsånden blandt unge gik liberalisterne imod. Måske har han lettere beskedent tænkt, at netop i sådan en krisesituation kunne han ikke løbe af pladsen, for det var moden mands erfaring og alder, der var behov for. Fremfor ungdommeligt letsind og vovemod.

Verdens største kommunikationskonference åbner i London på mandag

2000 deltagere mødes til næsten 600 workshops og debatter i næste uge på den årlige konference i ICA. Bag disse tre små bogstaver gemmer sig verdens største sammenslutning af kommunikationsforskere og praktikere, International Communication Association, der har anrettet et overflødighedshorn med lækkerbidskener for alle, der interesserer sig for kommunikation. Følg med på min blog her på siden.

Faciliteringskonference i Geneve oktober 2012

Den europæiske konference 2012 i International Association of Facilitators er netop afholdt. Programmet var på et meget højt niveau, og jeg vil i løbet af kort tid udsende nyhedsbrev med nogle af de vigtigste inspirationer til arbejdet med facilitering - tilmeldig dig nyhedsbrevet på forsiden.

Allerede nu kan man høre et interview med lederen af IAF Europe om de krav, klienten bør stille til sin facilitator