Sjov og behagelig introducerende træning i 2-3 timer for advokatkontoret, ledergruppen, sælgerne, kommunens ledergruppe, lærerværelset, pastoratet - altså for alle, der bruger stemmen intensivt. Afholdes hos jer eller eksternt, trykt opvarmningsprogram udleveres.
En god og fri stemme kommunikerer klart, giver et godt indtryk af taleren og gør det til en fornøjelse at præsentere for bestyrelsen, aflægge beretning til aktieselskabets generalforsamling, procedere i retten, undervise i klassen eller prædike i kirken. For nu at nævne nogle af de mange situationer, hvor der virkelig kræves noget af taleren, og hvor man nødigt skulle køre træt, blive skarp i stemmen eller stiv i udtrykket.
Ring til Louise Thrane på 6160 1202, eller send en mail.
Grundlaget
Stemmen kan trænes og før den bruges, bør den varmes op. På workshoppen lærer man at gøre begge dele. Ikke gennem uforståelig teori, men gennem et praktisk og samtidigt fornøjeligt arbejde, hvor vi
Det er en fornøjelse at tale med en gennemvarm stemme, og det giver troværdighed hos tilhøreren.
Praktiske forhold
Varighed: 2-3 timer
Sted: Hos jer, ude i byen eller måske som en del af en konference?
Kursusbevis til advokater: Udstedes efter bekendtgørelsen ved workshop eller forløb på minimum i alt tre timer.
Underviser
Louise Thrane underviser til daglig på Skuespillerskolen ved Århus Teater og er tilknyttet tekst og tale a/s som underviser af særligt ledere, advokater og Danmarks Radios studieværter. Som én af meget få danskere har hun taget en MA-grad som talelærer ved den prestigiøse Central School of Speech and Drama University of London og tog før denne internationalt anerkendte uddannelse en cand.mag. grad i dramaturgi fra Århus Universitet. Hun er tillige certificeret til at arbejde som stemmelærer efter Roy Harts metoder.