Alle kender oplevelsen: Ordene er rigtige, men de høres eller forstås ikke. Det er en gammel indsigt, at også måden vi taler på betyder noget for lytterens opfattelse og oplevelse. Måden at tale på kan trænes, så man både lever op til en ”talesprogets grammatik” og bliver forstået af sit publikum.

 

Prosodibroen

Måden man taler på har mindst fire virkninger:

• Den tegner et billede af den talende,
• påvirker forståelse af indholdet,
• engagerer os - eller det modsatte- og
• udtrykker talerens opfattelse af sit publikum.

Trukket lidt hårdt op: Selv med de rigtige ord kan taleren fremstå som usikker, gøre forståelsen umulig, demotivere sin tilhører og fremstå som arrogant overfor sit publikum.



Så der er alvorlige ting på spil i det, man gennem tiderne har betegnet med fagtermer som ”intonation” og ”frasering”. I dag hælder vi mest til det mere omfattende udtryk prosodi, der vedrører alt det, der ligger over den enkelte sproglyd.



Prosodien, der danner broen mellem den talende og den lyttende, består af disse elementer:  

• Tryk
• Tonegang
• Stemmeklang
• Rytme
• Tempo
• Styrke
• Pausering

Alle prosodielementer benyttes i talesproget til at udtrykke de mindste nuancer, men gør det indenfor rammer, der ikke bare kan brydes.



Talesprogets grammatik

Prosodielementerne indgår nemlig i en slags ”talesprogets grammatik”, der gør, at man ikke kan gøre hvad som helst uden konsekvenser for opfattelsen af det sagte. Fuldstændigt, som ord og sætningsdannelse må efterleve grammatikkens regler for bøjninger og rækkefølge af sætningsled. Prøv for eksempel at flytte trykket mellem de enkelte ord i denne sætning



              Jeg synes ikke, at vi skal tage til Mallorca i år

 

og mærk, hvordan der opstår nye betydninger. Lægges trykket på ”år”, kunne det måske være aktuelt næste år? Og er nogle af trykkene helt meningsløse?



Eksistensen af en sådan ”talesprogets grammatik” gør, at vi i særlig grad bemærker prosodien, når den ikke fungerer. Se fx disse eksempler, der netop alle er hentet fra den negative ende af skalaen, men dog er genkendelige og dannet med inspiration fra det virkelige liv:

 

• Tryk: Forsvarsadvokaten, der virkelig vil gøre sig umage, lægger trykket, så det ikke er BEVIST, at klienten er skyldig, hvorefter dommeren måske tænker sit. Eller nyhedsoplæseren forstyrrer meningen eller brækker sammenhængende dele op i meningsløse enkeltheder (det GIK hurtigt, da SKIBET sank og besætningen måtte GÅ i bådene).

• Tonegang: Bestyrelsesformanden læser sin generalforsamlingsberetning med så flad en tonegang, at hele aktieselskabet fremstår som søvnigt. Det bliver selve generalforsamlingen så måske også.

• Klang: Lederen, der gennem ord viser interesse for sine ansatte, signalerer gennem stemmeklangen en ligegyldighed, der nemt får medarbejderen til at føle sig tilsidesat eller nedvurderet. Eller underviserstemmen kan være monoton, som kom den gennem en støvsugerslange og uden engagement.

• Rytme: Præsten prædiker, så RYTmen STANser HVER staVELse UD i ET fastLAGT mønSTER

• Tempo: Den engagerede taler så hurtigt, at vi ikke får en chance for at tænke en tanke. Altså heller ikke den ønskede: At taleren egentlig kunne have ret.

• Styrke: Foredragsholderen taler højt i det lille lokale – eller, mere typisk, er for svag i det store.

• Pausering; TV - værten pauserer uden sammenhæng med teksten, så det efterlader et selvsmagende indtryk. Eller den præsenterende lægger ikke pauser efter indholdet, men mere efter behovet for at trække vejret eller for at følge et standard slideshow..

 

Eksemplerne fortegner virkeligheden, for der findes masser af god prosodi i såvel spontan tale som i tale efter manuskript. Mange talere, der behersker tryk, tonegang, klang, rytme, tempo, styrke og pausering. Men når prosodien fungerer, får den kun sjældent æren. Blot siger vi: Hvor var det godt, som vi siger det efter en god koncert, uden vi lige kan sige præcist, hvad det var musikerne gjorde så godt.



Den gode prosodi bygger bro mellem taler og publikum – og gør den talende transparent. Gør stoffet til det vigtige ved at taleren ikke stiller sig forstyrrende i vejen.



Taleren bemærker sine rigtige tryk eller fine pauseringer som et velbehag, et flow. Tilhøreren finder stoffet interessant, forståeligt og anvendeligt. De ved, hvad de kan bruge kommunikationen til. Føler sig ligeværdigt tiltalt. Og det endda af en person, de tror på og gerne vil høre igen,



Tilhørerne længes simpelthen efter talens næste sekund – og så er tiden jo givet godt ud for alle parter,

 

Prosodi vi kan li’

Øvelse gør også her mester. For eksempel kan man uden videre tage stilling til de prosodiske elementer i manuskriptet under sin forberedelse: Hvor ligger trykket, hvor trækker jeg styrken lidt tilbage, hvor holder jeg de passende pauser? Eller man kan som træning læse skønlitteratur højt – hvor man i den grad kan forene det nyttige med det behagelige.

Hvis du gerne vil have professionel hjælp til at udvikle dine udtryksmuligheder er vi klar med undervisning for advokater, ledere, undervisere, organisationsansatte og alle andre, der er afhængig af kvaliteten i den mundtlige kommunikation.



Undervisningen bygger på en lang talelærertradition med et aktuelt tilskud af de inspirationer, vi har fået gennem tre års undervisning af Danmarks Radios værter, korrespondenter og reportere under kursustitlen Prosodi vi kan li’



Ring 4056 208 eller send en mail på lau@tale.dk