Undervisning

Kommunikationsopgaver findes overalt i det moderne arbejdsliv. Men det sker, at lederen ikke føler sig komfortabel med opgaven; at møderne og præsentationer bliver uinspirerende og handlingslammende; eller at det snerrer lidt i samarbejdet. 

Klik videre i menuen til de enkelte undervisningsaktiviteter eller læs videre her om grundlaget for undervisningen.

Principper

Behagelighedens princip udgør rammen for al undervisning og rådgivning i kommunikation. Princippet tillader den enkelte at takke nej til en opgave eller et råd, begrundelsesfrit. Hermed opstår der et godt og ærligt arbejdsmiljø.

Kunsten er at finde balancen mellem det kendte og det ukendte. Øvelser langt væk fra dagligdagen giver en forstyrrelse, så der virkelig kan erfares og tænkes nyt. Et udgangspunkt i egne arbejdsopgaver giver samtidig mening, skaber evne til at foretage egne valg og sikrer sammenhængen med fag, arbejde og identitet.

Hvis målet er dannelse og kunnen på et højt, selvstændigt niveau, kan kursistens horisont imidlertid ikke udgøre hele verden. Med respekt for den enkelte tilbydes relevant teori, igangsættende øvelser samt en krævende, intensiv, fornøjelig undervisningsform, der er konsistent med emnet.